1. Ingen tandtrådsrensning: Det er overraskende, hvor mange menneske, der aldrig anvender tandtråd! Tandtrådsrensning er lige så vigtig som almindelig tandbørstning og forebygger mod paradentose. Som følge af paradentose begynder nogle mennesker at tabe deres tænder allerede i en alder af 50 år.
2. Mangelfuld tandtrådsrensning: For at få fuldt udbytte af tandtrådsrensningen skal rensningen gøres dagligt. At springe en enkelt eller to dage over er ingen katastrofe, men tandsten dannes allerede efter 2-4 dage.
3. Manglende fjernelse af plak med tandtråden: Nogle mennesker har den misforståede opfattelse, at formålet med tandtråden er at fjerne madrester. På trods af, at tandtråden er god til at fjerne madrester, er den primære funktion at fjerne plak. Plak er en film af bakterier, som løbende formes på og imellem tænderne. Tandtråden skal derfor også anvendes til at skrabe denne belægning af tænderne.
4. Manglende rensning af begge tænder: Når der renses mellem to tænder, skal begge tænder renses individuelt. Med andre ord skal tandtråden ikke blot føres frem og tilbage mellem tænderne, men også presse mod den individuelle tand.
5. Manglende rensning af tandkødsranden: Tandtråden skal forsigtigt presse ned under tandkødsranden (det må dog ikke gøre ondt) Tandkødsranden er det vigtigste område at rense.
6. Tandtrådsrensning med utilstrækkeligt pres: Det kræver et vist pres at fjerne plak fra tænderne. Tandtråden skal presses mod tanden og føres op og ned langs tandens akse. Hvis du presser tilstrækkeligt vil der fremkomme en hvinende lyd – dette er godt.
7. For kort tids rensning: For at foretage en grundig rensning af den enkelte tand skal du kører tandtråden op og ned ca. 10 gange. Bevægelsen kan dog godt gøres hurtigt og tager kun et par sekunder pr. tand. Da vi har ca. 28 tænder, kan du på under to minutter foretage en grundig tandrensning. Belønningen for at investere to minutter i dine tænder hver dag er et sundt tandsæt, som vil følge dig resten af livet.